Godt så – ja det er jo altid sjovere at lave en opdatering her på bloggen når det bare kører der ud af med træningen og konkurrencerne. Men knapt så sjovt når det ikke kører som det skal. Den sidste uges tid er ikke lige frem gået som jeg havde håbet. Nu skrev jeg sidste uge at jeg pådrog mig en forstrækning i højre forlår under et intervalpas. Det føltes ikke umiddelbart så slemt i dagene efter, så jeg regnede måske med at jeg ville være i stand til at løbe kvalitetspas inden for en uges tid. Samtidig blev jeg lidt forkølet/småsyg – var slatten og dvask.
Forkølelsen fik jeg heldigvis hurtigt styr på. Jeg havde en fornemmelse af at det måske skyldes min pollenallergi, så jeg var faktisk tilbage og checke min løbelog for et år siden. Sjovt nok havde jeg nøjagtig samme omgang forkølelse for præcist et år siden – hhv. 13. marts sidste år og 15. marts i år. Det kan jo næsten ikke være tilfældigt, at jeg bliver forkølet, slap og slatten lige når pollensæsonen for alvor skydes i gang. Så det var bare i gang med min næsespray, og håbe på det bedste. Der var heldigvis også mærke bedring allerede dagen efter – dejligt!
Jeg har heldigvis været i stand til at fortsætte løbetræningen med nogle rolige ture på trods af problemerne, og havde endda en langtur på 28 km i fredags, hvor jeg følte mig mere frisk igen. Søndag var min fornemmelse så god, at nu kunne jeg vist godt teste låret af med lidt marathonpace tænkte jeg. Så det var bare i gang efter 3-4km opvarmning. Jeg mærkede ikke umiddelbart noget til låret, og det kørte bare i starten af passet!
Min plan var at løbe nogle 3km intervaller med marathonpace, hvor jeg skulle forsøge at øge tempoet på 2. km til omkring halvmarathonpace, og så igen ned i marathonpace på 3. km. Det første interval gik rigtig fint 3.30 på første km og 3.20-3.22 på efterfølgende km. Lækkert tænkte jeg – nu er jeg klar igen!!! Efter 500m jog startede jeg ud på næste interval, men men…. kort efter jeg satte tempoet op kunne jeg mærke en smule i låret – og det blev værre og værre. Efter et par km. med marathonpace trak jeg stikket og satte over i roligt løb og vendte slukøret hjem ad. Låret var ømt nu – rigtig ømt! Selvom det kun var meget rolig tempo – for fan…. hvor irriterrende!!! Det var lige fra den ene yderlighed med en følelse af lettelse, til en fornemmelse af frustration på ganske få minutter.
Nå, men jeg fik tøffet hjem igen, og låret var bare rigtig ømt resten af dagen, så jeg besluttede mig for at nu måtte jeg et smut til fyssen mandag. Det kunne nok være en god idé med en omgang massage og måske lidt ultralyd til lårbassen. Så det var jeg mandag, og har også en tid til endnu omgang på brixen hos fyssen i morgen.
Nu havde jeg jo forstillet mig at denne uge skulle være mit mængdepeak i forhold til mine marathonplaner i Hamborg, men det bliver det ikke nu. Jeg har da fået løbet nogle rolige km. – forsøgt at teste låret med lidt let tempo en gang i mellem, men låret har været for stramt og ømt til rigtig tempo-træning. Min mountainbike er taget i brug her de sidste par dage for at skåne låret så meget som muligt. Jeg føler også det har hjulpet, og låret ikke er så ømt og irriteret mere. Så jeg må forsøge mig lidt frem de næste par dage, og teste låret af med løb igen.
Mine planer om at løbe DM 10km landevej d. 1. april er skubbet lidt i baggrunden nu, og fokus er først og fremmest på Hamborg om 4½ uge. Jeg har ikke bestemt om jeg stiller til start i Midddelfart til DM 10. Der skal i hvert fald ske et større fremskridt den næste uges tid hvis det overhovedet skal blive aktuelt. Jeg vil ikke risikere noget i forhold til Hamborg Marathon, så jeg stikker en finger i jorden og beslutter mig inden for den næste uge. Med hensyn til Hamborg, så er jeg ikke så nervøs endnu for min deltagelse. Men det er klart at der meget gerne snart skal trænes kvalitet og marathon-specifikt, hvis jeg skal stå helt klar og skarp på startlinjen i Hamborg d. 23. april !!!