Min historie – som løber

 

Egentlig har det ikke stået i kortene at jeg skulle ende med at blive løber på højt niveau – ja og så måske alligevel. Som barn var jeg altid god til at løbe, og kom vist altid først til skolernes motionsløb. Jeg blev faktisk også opfordret til at tage ud til atletik klubben i Skive og prøve mit talent af. Men det havde jeg overhovedet ikke lyst til. Jeg ville bare spille fodbold. For det var det som var sjovt. Jeg boede lige ved siden af sportpladsen i Kjeldbjerg, hvor jeg tilbragte en stor del af min fritid som barn. Når jeg kom hjem fra skole, så var det bare hjem og spille fodbold med kammeraterne.

Jeg var nok aldrig det store talent i fodbold, men kunne løbe stærkt og score en masse mål, hvilket jeg fortsatte med indtil det gik galt en skæbnesvanger dag, hvor en korsbåndsskade blev enden på min fodboldkarriere, men også starten på min løbekarriere.

Jeg måtte efter et års tid konstatere at knæet ikke længere kunne holde til fodbold, men i forbindelse med min genoptræning var jeg begyndt at løbetræne for at komme i form. Et halvt år efter min skade og operation, stillede jeg op til mit første ½ marathon ved Skiveløbet i septemper 2009. Jeg lavet min egen målsætning om at blive klar til løbet for at komme tilbage i form – så jeg kunne komme til at spille fodbold igen……..  Jeg gennemførte løbet i tiden 1.27 som set i bakspejlet jo egentlig var en meget god tid som relativ uerfaren løber.

Men nu skulle jeg altså spille fodbold igen – troede jeg. Jeg brugte det næste års tid på fodboldbanerne, men måtte til sidst sande, at knæet var færdig i forhold til at spille fodbold. Jeg havde store smerter i knæet 3-4 dage efter fodbold, så det var slut. En hård beslutning at tage når jeg havde spillet fodbold i godt 30 år siden jeg var 5 år gammel. Jeg elskede fællesskabet ved fodbolden, men nu var det et overstået kapitel.

Men hvad skulle jeg nu??? Jeg stod midt i et tomrum, og var nød til at finde på noget at lave i stedet for. Jeg havde altid dyrket sport – både fodbold og håndbold. Jeg havde holdt løbetræningen ved lige, da jeg gerne ville holde mig i form, og kunne godt lide at koble af på den måde.

Så jeg fik jeg ideen til at træne op til Copenhagen Marathon. Det virkede ret vildt på det tidspunkt – var meget i tvivl om jeg overhovedet kunne gennemføre et marathon. Men det passede rigtig fint med tidspunktet, og jeg havde et halvt år til at træne op. Jeg gik straks i gang med at læse om marathon-forberedelse på nettet – fandt et løbeprogram på løbesiden.dk som jeg forsøgte at følge det næste halve år. Træningsindsatsen på ca. 60-65 km i ugen lønnede sig et halvt år efter i maj 2010, hvor jeg gennemførte Copenhagen Marathon i tiden 3.10.44

copenhagenmarathon2010

Dengang i en 7-8 kg tungere udgave 🙂

Jeg var ovenud lykkelig for at have gennemført løbet. Havde været meget nervøs for om jeg ville gennemføre, og tiden var en drømmetid for mig på det tidspunkt.

Men det var jo kun starten. Der skulle dog gå et års tid før jeg løb et marathon igen. Denne gang havde jeg skruet op for ambitionerne med en målsætning om at løbe sub 3 timer – igen virkede det som en vild målsætning, og jeg var langt fra sikker på at det ville lykkes. Jeg løb mit andet marathon – igen i København maj 2011 i tiden 2.59.34

københavn 2011

Nu havde jeg for alvor fået smag for løb og specielt marathon-distancen. Jeg ville have mere og satsede på at løbe Berlin Marathon samme år, og nu var målsætningen 2.55. Igen lykkedes det med tiden 2.52.31 september 2011 i Berlin. Det var en fantastisk oplevelse at løbe Berlin marathon. Stemningen med tilskuer, vejret – det hele var perfekt. Berlin er mit favoritløb når det kommer til marathonløb.

Berlin 2011

2012 bød igen på Copenhagen Marathon, som denne gang også talte som DM. Dette var mit 4. marathon hvor målsætning nu var 2.50, og 2.45 hvis alt flaskede sig. Jeg løb i tiden 2.47.18 hvilket gav en 20. plads ved DM – en 8. plads i min aldersgruppe. Men endnu vigtigere vandt jeg sølv for Skive Am i aldersgruppen m35 for hold sammen med Troels Brøndum Christensen, og Per Sørensen. Det var stort – en DM-medalje!!!

Rene2

Det gav for alvor blod på tanden, og kursen blev igen sat mod Berlin samme år. Jeg besluttede at give den hele armen. Træningen var for alvor intensiveret til mit 5. marathon, og med en helt – synes jeg selv vanvittig målsætning om at løbe sub 2.40. Jeg husker ikke rigtig løbet, men løber mit første, og vist nok eneste negative split med ½ marathon på 1.20.06 og sluttid på 2.39.27

2013 minder til forveksling om det forrige. Jeg stiller igen op til DM ved Copenhagen Marathon hvor jeg nu begynder at drømme om en individuel medalje i min aldersgruppe. Jeg drømmer om en tid under 2.35, men ved godt at det bliver svært, da ruten i København ikke er specielt hurtig. Jeg ligger undervejs sammen med Viborg løberne Lars Vels og Cristian Kapper, men kan ikke holde tempoet til en sub 2.35. Jeg går lidt ned til sidst og løber sidste halvdel 4 minutter langsommere en 1. halvdel. Men jeg løber dog hjem i ny pr. med tiden 2.38.22 og som nr. 3 i aldersgruppen og sammenlagt nr. 11 ved DM. Så alt i alt var jeg nu meget godt tilfreds selvom tiden ikke helt var som håbet.

københavn 2013

Efter København 2013 blev sigtet igen hurtigt indstillet mod Berlin – drømmen om sub 2.35 skulle indfries der – jeg var sikker på at det var muligt på den hurtige rute i Berlin. September 2013 stod jeg igen klar til start på Strasse des 17. juni. Løbet forløber helt som planlagt, og jeg løber et meget stabilt løb i tiden 2.33.45 og er i stand til at sætte farten i vejret de sidste 2 km. Se løbet på endomondo: her

Jeg har en rigtig god fornemmelse i forhold til måden jeg gennemfører løbet, og får så meget selvtillid, at jeg nu tror en sub 2.30 er indenfor rækkevidde.

Det bliver startskuddet til succesåret 2014. Målet var nu indstillet mod Hamborg Marathon for første gang. Jeg ville løbe et hurtigt forårsmarathon i jagten på sub 2.30. Nu blev VM i halvmarathon  afholdt i København marts 2014 og tidspunktet var perfekt som forberedelse til Hamborg 5 uger efter. Træningen var virkelig intensiveret med tung mængde + kvalitet, hvor jeg lå omkring 150-170 km i ugen – en enkelt uge over 200km – bare for at se om jeg kunne.

VM i halvmarathon flaskede det hele sig perfekt – vejret ruten – alt spillede bare, og tiden 1.10.26 havde jeg kun drømt om. Se endomondo her

Rene_Nielsen

Men nu vidste jeg også at målsætningen om sub 2.30 i Hamborg var realistisk og indenfor rækkevidde. De næste uger efter København forsøger jeg bare at holde formen ved lige – ved at den sidder i skabet nu. Men med lidt over en uge igen begynder jeg at få problemer med smerte i min højre balle/hofte. Jeg går lidt i panik, og skynder mig at bestille tid hos Per Ølgaard – en af de bedste løbe-fysser i DK. Jeg skal lave et par øvelser og holde et par løbefri dage, men synes ikke rigtig jeg kan slippe af med ømheden.

Jeg ved ikke om det er min egen paranoia – efter alt den forberedelse og den hårde træning. Men da jeg står klar til start i Hamborg tænker jeg ikke på ømhed, men er tændt og helt klar til at gi den max gas. Jeg lægger konservativt ud – hellere en rolig start end brænde ud for hurtigt. Jeg kan huske at Michael “guldbamse” Jeppesen suser forbi mig omkring den første kilometer, og jeg tænker – gad vide hvem han er (har DK-singlet på) Han ender som bedste dansker i 2.23.

Jeg fik mig hurtigt koblet på en gruppe med 7-8 stykker, der blev trukket af et par kinesiske elitekvinder og deres hare. Tempoet var helt perfekt og vi runder ½-marathon i 1.14. Omkring 25-30km går gruppen langsomt i opløsning. Ved ca. 35km rammer jeg for alvor muren op ad en lang sej stigning (måske var den ikke så lang og sej som det føltes) Tempoet faldt en anelse for meget herfra. Efter jeg følte, at jeg havde været i kontrol og på “den sikre side” var jeg pludselig presset de sidste par km. Det blev meget snert på til sidst, og jeg måtte grave rigtig dybt for at finde kræfter til en “slutspurt” på den sidste kilometer og opløbsstrækningen, hvor jeg kunne se tiden blev meget – meget tæt på grænsen til sub 2.30.

Hamburg-Marathon0044

Da jeg krydsede målstregen, og var fuldstændig færdig, anede jeg ikke om jeg havde nået sub 2.30 Jeg klokkede den selv til 2.29.57 hvilket også viser sig at være den officielle nettotid. Jeg bliver næstbedste danske efter Michael “guldbamse” Jeppesen, nr. 37 sammenlagt og nr. 3 i min aldersgruppe. En kæmpe forløsning – al den hårde træning havde heldigvis båret frugt.

Nå, men hvad så – var det muligt at forbedre pr. igen? Jeg følte ikke at jeg var færdig med at jagte en forbedring af tiden på marathon, så jeg overvejede nu hvad der skulle ske til efteråret. Jeg følte at tiden var kommet til at prøve noget andet end Berlin. Det havde været lidt kaotisk sidste gang i Berlin pga. terrorfrygt og stramninger på sikkerheden. Jeg besluttede mig for at denne gang skulle jeg løbe i Odense. Det var også DM, og nu var jeg efterhånden så hurtig at jeg måske kunne vinde min aldersklasse.

Jeg trænede hårdt henover sommeren, hvor jeg var med til at vinde 24 timers løbet i Viborg for første gang. Thijs Nijhuis havde spurgt om jeg ville løbe for et vinderhold, så det skulle selvfølgelig prøves 🙂

Men så var det igen alvor i Odense i slutningen af september 2016. Min plan var at lægge ud i et tempo omkring 3.30 med mulighed for at komme ned omkring pr. og håbe på det ville kaste en god placering af sig.

_FW11889

Omkring 5km. ligger jeg sammen med Kent Sørensen Sparta og Christian Ø Jørgensen fra Esbjerg som også løber DM. De virker knap så interesserede i at gå frem og holde tempoet oppe, så jeg vælger i stedet at løbe taktisk for ikke at agere trækhest for dem, så må tiden komme i 2. række.

7

Vores 3 mands-gruppe er samlet frem til omkring 23km hvor Lars Vels fra Viborg kommer op til os bagfra – havde luret han var på vej op da tempoet var faldet lidt i gruppen. Kent Sørensen falder fra omkring 30km og Esbjerg-løberen falder fra med 4-5km igen, hvor Vels går frem og presser tempoet en smule.På 1. omgang af rundstrækningen, som man løber 2 gange havde jeg luret lidt på en stigning der lå med et par km igen.  Her var en evt. afgørelse af placeringerne muligt. Jeg forventer egentlig at Vels vil forsøge at rykke, da han virkede frisk. Men da han lægger sig på baghjul her vælger jeg at sætte lidt ekstra tempo på for at se om han er ved at være lidt mør. Da vi kommer over stigningen får jeg slået et lille hul. Adrenalinen pumper rundt i kroppen, og så giver jeg den bare et spand kul herfra. Jeg får nu skabt et afgørende hul og kan løbe ind til stadion og mål til en forholdsvis sikker 3. plads ved DM med et lille halvt minut ned til Vels. Læs mere om løbet i denne artikel fra Viborg Folkeblad.

18

Fantastisk oplevelse og forløsning, hvor taktikken og forløbet flasker sig for mig i sidste ende.

20_1

Det er helt sikkert once in a lifetime. Havde aldring drømt om at stå på podiet ved et DM med mesteren selv – Henrik Them 🙂

DSC_4055

Dermed blev det til en 10. plads ved HCA Marathon, bronze ved DM og guld i aldersklassen 40-44 – stort stort!!!!!!

Dermed blev 2014 kulminationen på flere års fremgang, men det var ikke helt slut for nu ville jeg til at prøve kræfter med cross-løb for første gang i vinteren 2014. Crossløb var helt nyt for mig, så det var med spænding jeg stillede op for første gang i Aarhus til en gang 6 x 1000m stafet for hold.

DSC_6627

Det var lidt af en oplevelse at give den gas på en mudret cross-bane side om side med de skarpeste mellem og langdistance-løbere i DK. Vi havde ikke en chance i det samlede klassement for hold, men det blev til en individuel 2. plads i aldersgruppen. Så det gav mig naturligvis blod på tanden og lyst til mere cross 🙂

DSC_7345

I forlængelse af crossløbet i Århus løb jeg en hurtig 3000m i arenaen i Skive på 9.03, hvilket også er min pr. på distancen pt. Derfor blev jeg enig med Jan Gram, som er træner i Skive AM om at jeg skulle forsøge at satse på EM for veteraner, som fandt sted i Polen i marts 2015. Jeg gik i gang med et ret intensivt program hen over vinteren med nogle ret hårde intervalpas for at bygge mere fart op til EM. Det bød bl.a. på 30 x 200m og 15 x 400m intervaller for fuld skrue.

Jeg kunne hurtigt mærke effekten og jeg fik mere og mere speed i benene, hvilket jeg kunne høste frugten af da jeg stillede op til DM i kort cross, som fandt sted i slutningen af Januar i Kalundborg. Jeg kørte til Sjælland i bil sammen med Thijs Nijhuis, der var en af favoritterne på dagen, og jeg drømte selv om at jeg måske kunne hive en medalje med hjem i min aldersklasse. Da vi kom til Kalundborg løb Thijs ind i en herre som han fik en snak med. Jeg kunne godt se at der var noget bekendt ved ham. Thijs sagde efterfølgende. Det var “kongen” Det viste sig at det var Steen Walther – 7 x vinder af DM i cross. Og han stillede så op i samme aldersgruppe som mig – godt så…. konkurrencen var måske en anelse hårdere end jeg havde håbet 🙂

Nå , men jeg fik varmet af og vi skulle løbe i et samlet veteran-heat, og de øvrige herre-senior løb lige inden os. Jeg følte mig tændt, skarp og klar da starten gik, og  Walter startede som lyn og torden. Jeg fik mig dog hurtigt koblet på ham, og inden den 1. km er jeg gået i front inden vi når skoven hvor vi skal løbe 3 korte runder.

Jeg holder mig i front og får skabt et lille hul på 1. omgang i skoven som jeg stille og roligt udbygger. Da vi kommer ud af skoven og løber tilbage mod stadion, hvor vi skal løbe en lille runde, er hullet stadig intakt. Jeg kan se Walter lidt længere bagude, men føler ikke sejren er i fare på noget tidspunkt.

10900156_10206437277394700_4293128159674170133_o

Jeg løber i mål og sejrer ved DM i kort cross for veteraner. Det var stort – ikke mindst det at jeg vinder foran “kongen” gør sejren ekstra stor i mit univers. Jeg kan tydeligt huske hvordan jeg få år tidligere så Walter føre i Copenhagen marathon på et af de første marathonløb jeg deltog i kbh, og tænkte “vildt – hvordan kan man løbe så hurtigt…..”

Man kan se løbet på denne video

Det næste løb var lang cross i kbh. hvor jeg skulle forsøge at følge op på succesen fra Kalundborg. Her stod den på 10 km i Charlottenlund. Jeg ender som 2’er efter Laust Bengtsen, som jeg på forhånd vidste ville blive en hård konkurrent. Han var for stærk på dagen. Jeg kunne hænge på de første 3-4 km, men måtte slippe og ender et lille minut efter ham.

DSC_6753

Men sølv i aldersklassen ved DM i lang cross var bestemt tilfredsstillende og endnu et rigtig godt resultat i vinterturneringen 2014/15

Herefter skulle jeg  teste formen til indendørs DM i Skive i slutningen af februar 2015 – med godt en måned til EM i Polen. Jeg blev desværre syg i ugen op til DM, men forsøgte alligevel at stille op. Det blev en skuffelse med tiden 9.07 og nr. 11. Havde sat næsen op efter en tid omkring 8.50, men gik helt kold efter en 1. km i 2.56. I ugerne efter DM startede mine skadesproblemer, hvor jeg fik en snigende ømhed i min venstre balle/baglår. Jeg forsøgte at træne videre – nu var jeg så tæt på det store mål som jeg havde brugt hele vinteren på at bygge op til. Men det gik selvfølgelig galt. Det blev værre og værre og til sidst kunne jeg knap løbe uden store smerter, og jeg kastede håndklædet i ringen – måtte droppe EM i denne omgang.

Det var en stor nedtur, og starten på et år præget af skader.

forsættelse følger……

Løbeblog af René Nielsen