Jeg ved at nogle løbere har den traditon at løbe det antal km. Som de fylder år på deres fødselsdag. I så fald skulle jeg løbe 42km i dag – eller et marathon! Men jeg tog lidt forskud på ”glæden” og nappede en langtur i går. Det blev til en langtur på 36 km i tiden 2.27 med mp-intervaller løbet i Ådalen. Efter 7 rolige km løb jeg 4km progressiv 3.55-3.38. Herefter 4x4km snittet i 3.29 – 3.30 – 3.31 – 3.30 med 1km jog imellem. I alt 20 km i spændet 3.55-3.26 og 16km i planlagt mp. Passet blev løbet meget stabilt, og føler mig ikke besværet ved tempoet. De sidste 2km (30-31km) mærkes benene dog noget tunge, men det er jo bare en forsmag på hvad der venter i Berlin 🙂
Jeg var tæt på at opgive efter 1km, da himmel og jord stod i et og jeg var helt gennemblødt. Men det klarede da heldigvis op. Stierne omkring Ådalen var regntunge, og jeg blev godt blævret til helt op ad ryggen.
Men 42 år nu og jeg kan lægge et år bag mig med store op og nedture rent løbemæssigt. Jeg blev skadet for et år siden med ca. 1 måned til Berlin Marathon, som var det helt store mål for mig sidste år. Det glippede og jeg gennemgik i stedet et halvt år med frustrationer, hvor jeg forsøgte at finde en vej ud af min skades-situation.
Jeg var i denne periode hos 3 forskellige fysser der ordinerede forskellige stræk, og styrkeøvelser uden den store fremgang at spore i starten. Jeg forsøgte derfor et totalt løbestop henover julen på 3 uger, hvilket heller ikke ændrede noget.
Men det lykkedes endeligt at få hul igennem i foråret efter en tur hos Per Ølgaard i Viborg. Han har tidligere hjulpet mig videre i forhold til en skade, og det lykkedes altså endnu en gang. Efter ca. en måneds tid med 3 forskellige styrkeøvelser dagligt kunne jeg februar/marts igen løbe uden store smerter i balle/baglår. Det er muligt at tiden med nedsat løbetræning og belastning også er en del af forklaringen, men ingen tvivl om at Ølgaard er en af de allerbedste løbe-fysser der er i DK, og han har en del af æren for at jeg blev skadesfri igen.
Nå, men jeg kunne løbe igen og kunne forholdsvist hurtigt bygge mængde og intensitet på træningen. Jeg havde forsøgt at holde formen ved lige med mountainbike, svømning, romaskine, crosstrainer og styrketræning ud over nogle korte løbeture. Så formen var ikke helt væk.
I løbet af februar og marts får jeg bygget form og hurtighed op, og deltager i et par motionsløb i april hvor jeg får en indikation om at formen nu er på rette vej. Så der er altså håb for at jeg kan tage revanche i forhold til Berlin Marathon som jeg missede. Jeg har godt et halvt år til at bygge marathonformen op, så det er ikke umuligt. I starten af Maj løber jeg Bryrup Naturhalvmarathon, som jeg vinder i 1.15 – en ok tid set i forhold til, at det er med nogle fæle bakker på ruten i Silkeborg-området. Senere i maj løb jeg en 5000m kun 1 sekund fra pr.
Min fremgang kulminerer i starten af juni, hvor jeg bliver nordisk mester i aldersgruppen m40 på 10.000m i Odense. Så jeg begynder for alvor at tro på et nyt Berlin-eventyr nu, og føler at jeg er tæt på det niveau som jeg havde i 2014, hvor jeg løb hhv. 1.10 på halvmarathon og 2.29 på marathon, men det må de næste par måneder vise 🙂
Hej Rene.
Først og fremmest super interessant og inspirerende læsning. Imponerende hvordan du i din relative “høje” løbe alder stadig kan presse citronen så meget. Jeg er selv 41 år og har 3 små børn, og har de sidste 8 år forbedret mig fra at være utrænet ryger, til sidste år at løbe marathon i Berlin på 2:48. De sidste par år er det dog blevet til mindre forbedringer, og jeg har kun kunne skære 1-2 min af mine tidligere rekorder trods relativt meget træning “ifølge min kone:-)”. Jeg plejer at løbe ml. 80-100 km ugentligt op til marathon, og vejer normalt ml. 65 og 68 kg op til marathon. Jeg har aldrig været specielt struktureret, og har først de seneste 3 år fulgt programmerne fra løbesiden. Har du et bud på hvordan jeg bliver markant hurtigere, er det for dig mest et spørgsmål om ugentlige km. eller er det kvaliteten du tænker spiller den største rolle for dine super tider? Jeg har stadig en indre tro på at jeg ikke har nået toppen endnu, men alderen trykker jo lidt:-) Skal jeg slet og ret skrue op for den ugentlige mængde, eller løbe flere tempoture? Har du et par gode fifs som jeg kan tage med mig videre, og helt forståeligt hvis du ikke øser ud af dem:-) Jeg vil fortsat læse videre på din spændende blog. Mvh. Brian
Hej Brian. Jamen, det lyder som om vores situation er meget lig hinanden. Jeg har selv 3 drenge på 4, 7 og 9 år, så det handler selvfølgelig om at få træningen til at harmonere med familielivet. Det er jo svært at give et entydigt svar på hvordan du bliver markant hurtigere når jeg ikke ved præcist hvordan du træner. Jeg har selv oplevet at jeg har rykket mig ved at øge træningsmængden, og vil umiddelbart sige at det er “nemmest” og sikrest at rykke sig på dette parameter, hvis man ikke gør det for hurtigt. Men det kræver jo selvfølgelig at man har tid til det 🙂
Men kvaliteten af din træning vil måske også være muligt at fokusere på, hvis du ikke har tiden til at øge mængden. Men her handler det virkeligt om at være skarp på hvilke parametre du “skruer” på (anaerobe – aerobe zoner), og igen ikke overdriver mængden af kvalitet, da det er den sikre vej til skader.
Men samtidig må vi jo også erkende når vi når vores alder, at det ikke bliver nemmere og nemmere at forbedre sin pr. men det har du sikkert en god fornemmelse af om er muligt antager jeg.