Jeg ved at nogle løbere har den traditon at løbe det antal km. Som de fylder år på deres fødselsdag. I så fald skulle jeg løbe 42km i dag – eller et marathon! Men jeg tog lidt forskud på ”glæden” og nappede en langtur i går. Det blev til en langtur på 36 km i tiden 2.27 med mp-intervaller løbet i Ådalen. Efter 7 rolige km løb jeg 4km progressiv 3.55-3.38. Herefter 4x4km snittet i 3.29 – 3.30 – 3.31 – 3.30 med 1km jog imellem. I alt 20 km i spændet 3.55-3.26 og 16km i planlagt mp. Passet blev løbet meget stabilt, og føler mig ikke besværet ved tempoet. De sidste 2km (30-31km) mærkes benene dog noget tunge, men det er jo bare en forsmag på hvad der venter i Berlin 🙂
Jeg var tæt på at opgive efter 1km, da himmel og jord stod i et og jeg var helt gennemblødt. Men det klarede da heldigvis op. Stierne omkring Ådalen var regntunge, og jeg blev godt blævret til helt op ad ryggen.
Men 42 år nu og jeg kan lægge et år bag mig med store op og nedture rent løbemæssigt. Jeg blev skadet for et år siden med ca. 1 måned til Berlin Marathon, som var det helt store mål for mig sidste år. Det glippede og jeg gennemgik i stedet et halvt år med frustrationer, hvor jeg forsøgte at finde en vej ud af min skades-situation.
Jeg var i denne periode hos 3 forskellige fysser der ordinerede forskellige stræk, og styrkeøvelser uden den store fremgang at spore i starten. Jeg forsøgte derfor et totalt løbestop henover julen på 3 uger, hvilket heller ikke ændrede noget.
Men det lykkedes endeligt at få hul igennem i foråret efter en tur hos Per Ølgaard i Viborg. Han har tidligere hjulpet mig videre i forhold til en skade, og det lykkedes altså endnu en gang. Efter ca. en måneds tid med 3 forskellige styrkeøvelser dagligt kunne jeg februar/marts igen løbe uden store smerter i balle/baglår. Det er muligt at tiden med nedsat løbetræning og belastning også er en del af forklaringen, men ingen tvivl om at Ølgaard er en af de allerbedste løbe-fysser der er i DK, og han har en del af æren for at jeg blev skadesfri igen.
Nå, men jeg kunne løbe igen og kunne forholdsvist hurtigt bygge mængde og intensitet på træningen. Jeg havde forsøgt at holde formen ved lige med mountainbike, svømning, romaskine, crosstrainer og styrketræning ud over nogle korte løbeture. Så formen var ikke helt væk.
I løbet af februar og marts får jeg bygget form og hurtighed op, og deltager i et par motionsløb i april hvor jeg får en indikation om at formen nu er på rette vej. Så der er altså håb for at jeg kan tage revanche i forhold til Berlin Marathon som jeg missede. Jeg har godt et halvt år til at bygge marathonformen op, så det er ikke umuligt. I starten af Maj løber jeg Bryrup Naturhalvmarathon, som jeg vinder i 1.15 – en ok tid set i forhold til, at det er med nogle fæle bakker på ruten i Silkeborg-området. Senere i maj løb jeg en 5000m kun 1 sekund fra pr.
Min fremgang kulminerer i starten af juni, hvor jeg bliver nordisk mester i aldersgruppen m40 på 10.000m i Odense. Så jeg begynder for alvor at tro på et nyt Berlin-eventyr nu, og føler at jeg er tæt på det niveau som jeg havde i 2014, hvor jeg løb hhv. 1.10 på halvmarathon og 2.29 på marathon, men det må de næste par måneder vise 🙂