De første dage i denne uge var præget af lidt træthed efter 24 timers løbet som forventet. Så det blev til et par meget rolige dage inden jeg løb et kvalitetspas onsdag med en gang intervaller på stadion. Efter 6 km opvarmning løb jeg først 1 km i 3.03 efterfulgt af 1km jog inden jeg tog hul på en lille intervalserie løbet 2 gange. Serien bestod af:
2 X
- 200m (31.7 + 31.8 = 2.40/km)
- 200 m jog
- 400m (66.9 + 67.6 = 2.47-48/km)
- 400m jog
- 600m (1.41 +1.45 = 2.49 – 2.55/km)
- 400-600m jog
- 800m (2.23 + 2.23 = 2.59/km)
- 800m jog
Serien blev afsluttet med 1km i 3.00 tempo, og hermed i alt 6km i spændet 2.40 – 3.03.
God fornemmelse selvom det trækker tænder ud i slutningen af serierne. Men et pas med fart på, da jeg ville forberede mig lidt i forhold til 2000m i baneturneringen, som jeg løber her i Skive på tirsdag.
Fredag stod den igen på en langtur med mere marathon-pace. 3 x 7 km med 1 km jog imellem. De første 7 km blev løbet progressivt 4.02-3.30, efterfulgt af 2 x 7 km løbet i et snit på 3.29-3.30. Samlet 16 km i mp, og alt i alt et perfekt pas – løbet i lækkert vejr. Næsten ingen vind, og 20 grader – en smule lunt. Ankel/achilles en smule øm, men ikke noget jeg er nervøs for pt.
Nu står den på en rolig weekend med løbefri søndag pga. job og afslutning på en uge med ”kun” i alt 110 km. De næste par uger bliver mængden igen skruet i vejret inden den står på nedtrapning hen mod Berlin 🙂