4 uger til Berlin – en tung træningsuge afsluttet

Sidste uge stod som tidligere omtalt på dansk rekord på 2000m i m 40 klassen i tirsdags. Et forholdsvist kort kvalitetspas, men godt med tempo lige under 2.55/km. Fint at få sparket lidt speed ind i mellem de længere tempopas omkring marathonpace, der fylder en del pt.

Udklip_skivefolkeblad

Torsdag stod den på en længere tur på 25 km indeholdende 3 x 4 km tempo med 1 km jog imellem. De 4km delt op med første 2 km i 10-15km pace, og de sidste 2 km i marathonpace. De 4 km løbet i forlængelse uden pause, og blev snittet i: 3.15/km – 3.32/km + 3.17/km – 3.32/km + 3.17/km – 3.30/km. Dermed i alt 12 km i spændet 3.15-3.32

Det er et træningspas som jeg har fundet inspiration til i denne artikel

Umiddelbart et halvhårdt pas – ikke mindst fordi jeg løb ved middagstid i ca. 25 grader. Men skal man tro artiklen, så vænner man herved kroppen til at konvertere mælkesyre og udnytte det til energi ved et tempo omkring marathonpace. Og umiddelbart virker det heller ikke så besværet når man slår over i marathonpace.

Men det var en tung uge med masser af mængde. Det blev i alt 175 km, hvor jeg de sidste 4 dage løb hhv. 25, 33, 26 og 36 km om dagen, og 3 ture var over 25 km. Så jeg var lidt spændt på om benene var friske til søndagens langtur. Men det gik faktisk rigtig fint, og stort set ikke træthed at spore. Jeg føler at jeg kan løbe km efter km i marathon pace lige nu uden problemer, så det kører bare!!!

Nå, men langturen bestod af 10 rolige km, hvorefter jeg løb jeg 3 x 7 km med 1 km jog imellem. De første 7 km løbet progressivt 3.56-3.28 og de næste 2 x 7 i marathonpace (snit 3.31 – 3.30) Jeg kunne endda trykke den sidste km tempo fra 32-33km i 3.20 – man må godt prale lidt 😉

Dermed blev det til i alt 21 km i spændet 3.56-3.20 hvoraf de 17 km løbet i marathonpace

Det var lækkert – eller det vil nu sige….. Jeg havde studeret vejrudsigten inden turen, og det passede lige med at jeg kunne turen inden de havde meldt om skybrud kl. 14 her i Skive. Men stol aldrig på en vejrudsigt…. Lidt før kl. 12, hvor jeg var midt i tempo-delen, så startede det ellers med at regne… og regne. Det stod bare ned i stænger, og det blev senere krydret med lidt torden (det kom heldigvis ikke for tæt på)

hmm – der skal vist vaskes lidt løbetøj…

Men nu løb jeg jo rundt i Ådalen på grusstierne, da jeg havde lagt vandposter ud, og skulle øve energi-indtag med gels undervejs. Grusstierne blev mere og mere blævrede med store vandpytter, som jeg måtte tonse igennem – jeg var gennemblødt fra top til tå og skoene var regntunge. Ikke de mest ideelle forhold, men nu var jeg jo afsted og skulle bare have afsluttet passet.

dav

Men oh hvor var det dejligt at hoppe direkte i et varmt brusebad, og snuppe en kold cola, da jeg kom ind af døren derhjemme 🙂

Nu er der under 4 uger før det er alvor. Næste uge bliver ikke helt så tung med hensyn til mængde, og så starter nedtrapningen for alvor derefter. Om 2 uger løber jeg halvmarathon til Skive løbet, hvor jeg håber at forsvare titlen og vinde for 3. år i træk. Men samtidig bliver det et vigtigt træningspas, hvor jeg satser på at løbe i marathonpace hele vejen, og håber det vil være nok til sejr 🙂


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/rnrun.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 405

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *