Sådan!!! Missionen lykkedes og hæld nu kæ.. hvor er det fedt når alt spiller max og den hårde træning munder ud i et resultat som jeg havde drømt om. Jeg var helt ærlig i tvivl om jeg kunne kæmpe med om sejren i min aldersgruppe i Herlufsholm. Ok, det så lovende ud når jeg ser tilbage på de sidste par uger, og hvordan træningen virkelig har kørt på skinner uden nogen problemer, og hvordan formkurven i den grad har peget opad. Men en ting er at træne – en anden ting er at præstere når det gælder til konkurrence. Og nu er det et stykke tid siden jeg har løbet med så hårde konkurrenter som i går.
Men efter en uge med lav træningsmængde på ca. 80 km og et enkelt kvalitetspas i tirsdags og så lige en omgang hurtige 6 x 200m i torsdags, så stod jeg klar i Herlufsholm i går søndag med max. friske ben til at tage kampen op.
Nu har jeg selvfølgelig fulgt lidt med i de første 2 afdelinger i cross-turneringen, hvor jeg ikke selv deltog. Min vurdering var derfor, at de hårdeste konkurrenter i min aldersklasse sikkert ville blive Laust Bengtsen fra Aarhus 1900 og Alex Puggaard fra Sparta. Laust har jeg tidligere konkurreret med i cross-turneringen, og ved at han er en bomstærk og rutineret løber. Alex Puggaard fra Sparta kendte jeg ikke så meget til, men når han havde vundet de 2 første runder i aldersgruppen hvoraf den ene over Laust, så måtte han være ret skarp. Herudover var der et par stykker mere i aldersgruppen, der sagtens kunne være med i kampen om en topplacering.
Dermed havde jeg en idé om hvem jeg skulle holde øje med når startskuddet gik. Nu blev alle senior mænd sendt afsted i et samlet heat, så jeg var indstillet på at være med fremme fra start. Der ville helt sikkert blive kamp om ikke at blive hægtet for langt tilbage i feltet fra start af. Det kan være sin sag at skulle kæmpe sig op igennem et felt med næsten 100 løbere på en rute med masser af sving og smalle passager. Så man skal være vågen lige fra start. Jeg havde været ude og inspicere den 2 km lange rute under opvarmningen, og syntes umiddelbart den virkede lidt kedelig. Det meste af ruten foregik på en stor sportsplads der var lidt knoldet og frosthård. Her løb man nærmest zigzag inden for den afmærkede rute, hvorefter der var en kort afstikker inde i skoven og tilbage igen. Ruten var næsten flad som en pandekage, og jeg havde nok håbet på lidt bakker. Men det var ruten som skulle rundes af 2 omgange. Det fungerede nu rigtig fint trods min skepsis, og ruten var helt sikkert var overskuelig og publikumsvenlig. Nå, men efter en omgang opvarmning med nogle stigningsløb til sidst stod vi klar til at blive skudt afsted.
Så gik den ellers der ud af – fuld knald på fra start som ventet. Alle ville så langt frem som muligt fra start. Jeg kunne hurtigt se at Puggaard havde fået placeret sig godt og lå en tand længere fremme i feltet, men ikke noget alarmerende. Laust og jeg selv lå nogenlunde placeret side om side efter feltet var blevet trukket lidt ud. Ruten var som sagt nærmest zig-zag-agtig flere steder med skarpe sving. Her var det med at holde tungen lige i munden fra start, hvor vi løb rigtig tæt i det store felt. Det var rigtig tæt på at gå galt for mig på et af de sidste sving inden skoven på første omgang. En løber foran mig kommer ikke så hurtigt igennem et skarpt sving, og jeg banker foden op i ham og er meget tæt på at ryge i jorden. Men jeg får heldigvis reddet den uden at jeg må ned bide i græsset. Det kunne have kostet dyrebare sekunder med et styrt, men jeg slap med skrækken. Vi er en hurtig tur inde og runde i skoven. Jeg kan se Puggaard ligger stadig foran mig, men ikke mere end ca. 5-10 meter. Så jeg føler der er styr på det, men hullet skal helst ikke blive større. På vej ud af skoven er jeg næsten oppe i hælene på Puggard, og Laust ligger stadig tæt på mig. Det er helt som forventet tæt mellem os 3.
Da vi kommer ud på græsset igen ligger jeg sammen med 3-4 andre løbere, der nu er ved at passere Puggard, og jeg får mig sneget med forbi. Jeg føler ikke at jeg har sat tempoet i vejret – føler mig rigtig godt løbende og ikke presset på nogen måde, så jeg kører bare på. Vi er på vej ind mod målområdet som vi skal passere for første gang. Her kan jeg ud af øjenkrogen se, at der er et lille hul ned til Puggard og Laust ligger også bagved nu.
Jeg føler mig ikke presset, og har mere at skyde med da vi passerer de første 2 km. Måske kan jeg slå et afgørende hul hvis de ikke følger med det næste stykke. Vi får løbet en omgang zig-zag igen inden vi skal ind i skoven igen, og her kan jeg hele tiden så hvor de 2 ligger. De kommer ikke tættere på, og på vej ud af skoven kan jeg se at hullet er blevet en anelse større. Vi nærmer os den sidste kilometer, og føler mig stadig rigtig godt løbende. Jeg giver den gas nu og passer 2-3 løbere foran mig – nu skal det afgøres! Jeg når frem til opløbsstrækningen ind mod mål, og kan hverken se Puggard eller Laust umiddelbart bag mig.
Se video fra opløbet her
Jeg ved at det næsten ikke kan gå galt nu – ellers skal jeg styrte. Men der er heller ikke så meget mere at skyde med nu, og der kommer 2-3 stykker og overhaler mig lige før mål. Men jeg løber ind i tiden 12.37 for de ca. 4 km på en samlet 17. plads blandt alle seniorer, og snupper igen DM-titlen i min aldersklasse M40. Det var målet, og det jeg kom efter. Total forløsning efter jeg er i mål – alt er gået som jeg har håbet og bygget op til de sidste uger.
