Ja, så fik jeg lige prøvet kræfter med en gang trail-løb. Jeg havde gået og luret her den sidste uge på om jeg skulle stille til start til Rosenhøj Grand Prix, som er et nyt trail-løb der bliver arrangeret lige i min ”baghave” i området omkring Krabbesholm Skov og langs fjorden, hvor jeg efterhånden har tilbagelagt en held del kilometer i løbeskoene.

Men jeg gik nu og var en smule i tvivl om jeg var klar til strabadserne efter jeg har hængt med forkølelse og sygdom i længere tid. Men nu ville jeg bare gerne afsted og brænde noget krudt af, så jeg besluttede lørdag formiddag mig for at tage ned og eftertilmelde mig. Jeg skulle jo alligevel ud og løbe en lang tur i weekenden. Jeg valgte naturligvis den lange distance på 20 km, som bør ligge bedst til mig.  Jeg havde vanen tro været inde og lure på startlisten om der var nogle stærke løbere til start, og kunne konstatere at Claus Hallingdal Bloch måtte være den stærkeste, og sandsynligvis ikke en herre jeg kunne bide skeer med når jeg ikke er helt skarp pt. Han er en erfaren orienterings- og trailløber, der har været med på højeste niveau og bl.a. vundet bronze ved VM i orienteringsløb – godt nok for 10 år siden, men alligevel en hurtig herre i det terræn som ventede. Så min umiddelbare plan var at forsøge og hænge på ham i starten og se hvor langt jeg kunne holde.

Da jeg havde tilmeldt mig og varmet lidt i skoven løb jeg ind i Anders Bukhave, der også er fra lokalegnen og lige har haft en imponerende marathondebut ved DM i Odense, hvor han løb 2.31 og blev nr. 5. Han skulle også løbe 20 km, så der var et par stærke modstandere. Men det skulle, så vise sig at det ikke helt var som jeg havde ventet. Nå, men starten gik i rusk og småregn – det var koldt brrrr!!! Det betød ikke så meget inde i skoven hvor der var læ de første km. Men her byder ruten til gengæld på nogle fæle stigninger – helt sikkert ikke slemme for inkarnerede trail-løbere, men ikke lige det terræn  jeg er vant til at færdes i. Det trækker altså tænder ud når det er så stejlt, at man er nød til at gå op ad stigningerne, og det simpelthen ikke kan betale sig at forsøge at løbe når det er så stejlt, og efterfølgende tilsvarende nedad lige så stejlt. Det vel og mærke i en blød skovbund hvor det er svært at finde ordentlig bid når man skal op og ned. Men det er vel trail når det er bedst 🙂

Nå, men starten gik og jeg fik hægtet mig på Bloch. Han havde placeret sig lige efter Jeppe Risvig og Sebastian Stensvig, som er et par unge talentfulde løbere fra min klub Skive AM. De skulle løbe den korte distance og lagde hurtigt fra land, og vi fulgte bare trop kort efter. Efter en kilometer eller 2 kom Bukhave op til mig bag fra, og sagde at jeg ikke behøvede at følge efter Bloch. Han havde talt med ham inden starten, og han havde åbenbart været syg op til løbet og nedgraderet til den korte distance på 10 km. Nå – godt så…, men vi var nået til nogle af de grumme stigninger, og uha det var hårdt.

Bukhave lå lidt foran mig nu, og Risvig var faldet lidt tilbage fra de forreste, og vi passerede ham lidt efter. Nu var de værste stigninger i skoven overstået, og det går hovedsageligt nedad på vej ud af skoven. Jeg har altid haft det godt med nedløb, og kan godt lide at give den lidt gas her. Jeg passerer Bukhave lidt før vi når ud af Skoven, men jeg regner med at han nok skal følge trop. Da vi er ude af skoven løber vi direkte ned på stranden, hvor vi skal løbe 1½-2 km langs vandkanten og i dagens anledning stod der selvfølgelig en stiv kuling ind fra nordøst – lige ind i smasken, men det er vel rigtig trail-vejr 🙂

Der var heldigvis ikke højvande så man kunne slippe nogenlunde tørskoet igennem en blanding af sand, sten siv, og over et par træer der hang ud til vandet. Jeg kunne stadig se Bloch og Stensvig lidt længere fremme, men Bukhave hang lidt efter mig. Han havde sagt at det ikke skulle være for vildt i dag, da han skal løbe cross-turnering næste weekend. Ok, så han sparede nok på kræfterne nu. Bloch havde passeret Stensvig og jeg nærmede ham, og passerede ham kort efter inden vi nåede ud til Marienlyst Strand. Her løb vi igen op på fast grund. Det var nu kun Bloch, der lå foran mig, men jeg havde ikke travlt med at komme op til ham når han kun løb den korte distance. Jeg havde efterhånden et pænt hul ned til Bukhave. Så nu skulle jeg ikke bruge flere kræfter end nødvendigt for jeg vidste jo at der ventede en hel – ”dejlig” runde mere hvor de samme stigninger og udfordringer skulle forceres. Jeg kan se Bloch foran mig næsten hele vejen indtil målområdet ved Rosenhøj, hvor han løber sikkert i mål som vinder af den korte, men jeg må lige ud på en runde mere. Jeg har ikke set mere til Bukhave, og jeg tager den lidt med ro ud på sidste runde så jeg ikke brænder helt sammen når jeg skal op og ned – op og ned 🙂

Men sidste runde forgår ganz alein herfra. Jeg orienterer mig bagud flere gange, og undrer mig lidt over at jeg ikke kan se Bukhave. Ude ved Marienlyst Strand når jeg at se en anden løber der kommer ud langs vandet, da jeg er på vej tilbage mod skoven, men han er et pænt stykke efter. De sidste kilometer går ikke så hurtigt – jeg er ved at være godt brugt nu, og skal bare have det sidste stykke overstået.

Jeg løber ind til målområdet hvor jeg lige når at hilse på min kone Rikke og min yngste søn Magne. De er kommet for at heppe på mig på vej mod mål. Her står Bukhave og hilser på. Det viser sig at han var nød til udgå efter en omgang – det var vist maven der gav ham problemer. Jeg skynder mig ned til bilen og skifte til noget tørt tøj. Det var pivkoldt, og jeg var våd og frøs, men der var heldigvis varm suppe – lækkert efter sådan en kold omgang.

Men sjovt at prøve kræfter med trail-løb. Det var et rigtig godt arrangement med en afvekslende og udfordrende rute for trail-novice som mig. Jeg kunne også lige inkassere et par flasker rødvin for sejren, og det tager man jo gerne med J