7 uger til Berlin

Kun 7 uger til det er alvor i Berlin – tiden går hurtigt! Siden sidste opdatering har jeg nået et par kvalitetspas, hvor lørdag stod på lidt aerob + anearob tempo. Jeg løb 3 x 2500m med skiftevis 3 x 500m i mp (ca. 3.30) og 500m anearob 2 x (3.12-3.05) Passet gik rigtig fint selvom jeg følte mig noget træt efter torsdagens lange pas med 16km marathonpace. Sidste uge bød på i alt 150km fordelt på 6 dage. Jeg holdt løbefri onsdag for at give venstre akillessene lidt ro. Jeg føler at der er styr på den igen – ikke det store at mærke.

Tirsdag denne uge fik jeg løbet intervaller nede langs fjorden, hvor der var læ fra skoven for en frisk vestenvind. Her løb jeg 6 x 1600m med 400m jog imellem. Intervallerne bestod af 1200m AT + 400m anaerob tempo. De første 1200m snittet i 3.23-3.17 og efterfølgende 400m snittet i 3.10-3.05. Det blev til i alt 9,6km i spændet 3.23-3.05 Jeg var lidt øm i stængerne efter en god skovtur dagen før med lidt bakkespurter + en omgang styrketræning. Men passet gik nu meget fint, og et godt kvalitetspas overstået. Skal ærligt indrømme at det er et af de træningspas som jeg måske ikke ligefrem ser frem til – men dejlig følelse når det er vel overstået 🙂

bty
Lækkert nyt løbesæt sponsoreret af Saysky. Anmeldelse følger senere.

Nu står den hovedsageligt på en gang rolig træning de næste dage, så jeg er helt klar til 24 timers løb i Viborg på lørdag. Et løb som jeg deltager for 5. år i træk, og ser meget frem til. Jeg skal for 3. år i træk løbe for Boligselskabet Sct. Jørgen på et 12 mands hold med bl.a. Thijs Nijhuis og Jesper Faurschou. Så det er et rigtig godt hold, hvor vi står med rigtig gode muligheder for at vinde for 3. år i træk.

24 timers løbet kommer på et rigtig godt tidspunkt i forhold til mine forberedelser til Berlin. Jeg skal efter planen løbe 6 omgange a 5,7 km omkring Søndersø i Viborg. Planen er at løbe 4 af omgangene omkring marathonpace – dog en anelse hurtigere på første omgang. 2 af omgangene løbes kl. 3 om natten, og her bliver tempoet helt sikkert langsommere. Men alt i alt en god gang marathon-relevant træning for mig. Samtidig er 24 timers løbet jo en stor folke/løbefest med flere tusinde mennesker samlet nede ved Søndersø, og der er altid en fantastisk stemning blandt en masse løbe-glade mennesker.

Jeg skriver en opdatering og mere om 24 timers løbet, så snart jeg får mulighed for det 🙂


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/rnrun.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 405

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *